Solpaneler

Vores forretning

Vores portefølje

Nøgletal for porteføljen

  • 2.092

    Solparker under udvikling MWp (Q2 2025)

  • 824

    BESS kapacitet under udvikling MW (Q2 2025)

  • 262

    Solparker og BESS under opførelse MW (Q2 2025)

  • 622

    Solparker og BESS i drift MW (Q2 2025)

  • 18

    Frasalg MWp (H1 2025)

  • 282

    Realiseret produktion GWh (H1 2025)

Vores solparker

Kernen i vores forretning er udvikling, byggeri og drift af solparker i stor skala. Vi driver i øjeblikket solparker i flere lande på tværs af Europa.

Nordic Solar har projekter i 13 europæiske lande. Den geografiske spredning af vores investeringer mindsker de risici, der er forbundet med landenes specifikke dynamikker, og den minimerer samtidig påvirkningen af eksterne faktorer, såsom vejret. Derudover bidrager vi til øget brug af solenergi i Europa og de fælles mål for energiomstillingen.

map of countries Nordic Solar has solar parks

Besøg parkerne i vores portefølje

Kom på besøg i nogle af vores parker.

Moletai solpark ligger i det østlige Litauen tæt på Moletai, som er 60 km fra Vilnius. Solparken har en produktionskapacitet på 100 MWp, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 28.000 europæiske husholdninger. Desuden er solparken med sin størrelse og kapacitet den største i Litauen og en milepæl på Nordic Solars vækstrejse.

Nordic Solars eget patenterede design af underkonstruktioner vil optimere energiproduktionen og forkorte monteringstiden.

Nordic Solar har selv designet solparken, som bliver bygget med mere end 150.000 solpaneler, som monteres på Nordic Solars egenudviklede underkonstruktion. Løsningen er designet til at øge energiproduktionen fra bagsiden af solpanelerne, også kaldet dobbeltsidede moduler, fordi konstruktionen sikrer minimal skygge og indfanger solens energi mere effektivt. Nordic Solar har fået europæisk patent på designet, som, ud over at blive anvendt i den litauiske solpark, også er taget i brug i vores danske solpark i Lysabild på Als.

Samtidig bygger Nordic Solar solparken med fokus på at forene solenergiproduktion med tiltag, der skal være med til at gavne plante- og dyrelivet på området i samarbejde med lokale biologer.

Læs mere
Nordic Solar's Moletai solar park in Lithuania

Anlægget i Borup har en lagerkapacitet på 10 MWh og er designet til at understøtte stabiliteten i elnettet og øge værdien af den elektricitet, der produceres i Nordic Solars projekter med vedvarende energi. Som en del af sin overordnede strategi har virksomheden planlagt en samlet lagringskapacitet på næsten 1 GWh.

Da byggeriet blev igangsat, understregede Nordic Solar, at integrationen af BESS er en naturlig udvidelse af virksomhedens kerneforretning inden for solenergi. Projektet i Borup er det første konkrete resultat af denne strategiske omlægning og afspejler virksomhedens mål om at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektrificering og behovet for netbalancerende løsninger i det europæiske energimarked. Takket være sine interne EPC-kompetencer har Nordic Solar kunnet håndtere hele processen fra design og indkøb til konstruktion internt og dermed sikret høj grad af projektkontrol og effektiv gennemførelse.

Borup BESS park åbnede officielt i juni 2025.

Læs mere
Borup bess park

I august 2023 åbnede Nordic Solar officielt Højby solpark nær Odense. Solparken har en kapacitet på 32 MWp og dækker et areal på 90 hektar. Det er Nordic Solars første solpark i Danmark, som har et tracker-system installeret, hvilket betyder, at solpanelerne automatisk roterer mod solens stråler for at optimere energiproduktionen.

Solparken i Højby, der er udviklet i samarbejde med biologer fra Mols Consulting, har et særligt fokus på biodiversitet, og forskellige initiativer medfører derfor, at der blandt andet kommer til at være et bredt, levende hegn rundt om området bestående af træer og buske, som skal skabe en god ramme for planter og dyr.

Solpaneler i Højby Solpark

Lysabild solpark ligger på Als i Sønderjylland og dækker et areal på 33 hektar, svarende til knap 50 fodboldbaner. Solparken har en kapacitet på 33 MWp og kan producere strøm svarende til forbruget i 9.000 husstande. Solparken blev bygget i 2022 og officielt indviet i januar 2023.

I samarbejde med Mols Consulting er Lysabild fra starten udviklet med fokus på naturgenopretning i og omkring parken. Solparken etableres på tidligere landbrugsjord, som ofte mangler biodiversitet. Derfor omfatter nogle af de tiltag, der skal sikre naturgenopretning i solparken, tilpasning af jorden og udvælgelse af planter til levende hegn, der giver levesteder for forskellige arter. På den måde forventer vi at skabe et bedre levemiljø for de arter, der allerede findes i området, som vi løbende vil overvåge.

Underkonstruktioner med fast hældning er lavet til at optimere energiproduktionen.

Lysabild solpark er etableret med Nordic Solars egenudviklede underkonstruktion. Løsningen er designet til at øge energiproduktionen fra bagsiden af de såkaldte dobbeltsidede solpaneler, hvor lyset fanges fra begge sider af panelet. Konstruktionen sikrer kortere monteringstid og en minimal grad af skygge og fanger dermed solens energi mere effektivt. Nordic Solar har fået europæisk patent på designet, som ud over anvendelsen i Lysabild solpark også bruges i vores solpark i Moletai, Litauen.

Læs mere
Biodiversity initiative in Lysabild solar park

Lindesberg solpark er den første solpark i Sverige, som Nordic Solar bygger. Den nye solpark i Lindesberg har en kapacitet på 22 MWp, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 7.000 europæiske husholdninger.

Nordic Solar planlægger at anlægge solparker med en samlet kapacitet på mere end 500 MWp i Sverige baseret på både samarbejdet med den svenske udviklingspartner Helios Nordic Energy AB og vores egen projektudvikling. Alene samarbejdsprojekterne med Helios Nordic Energy AB, som Nordic Solar har i sin portefølje af udviklingsprojekter for de kommende år, har tilsammen en kapacitet på ca. 270 MWp. Med selskabets planer om at udvide til det svenske marked er byggeriet af Lindesberg solpark startskuddet til en større tilstedeværelse og øget energiproduktion i Sydsverige.

Der bliver monteret mere end 31.000 solpaneler i den nye svenske solpark, som fylder 44 hektar. Solparken bliver etableret med et tracker-system, hvor panelerne følger solens bevægelse, hvilket er med til at optimere energiproduktionen.

Læs mere

Eresma solpark, som ligger midt i landet nær Segovia ca. 100 km nord for Madrid, vil have en produktionskapacitet på 53 MWp. Det svarer til at kunne forsyne 28.000 europæiske husholdninger med strøm årligt. Nordic Solar har taget del i udviklingen og bygger solparken i samarbejde med den spanske udviklingspartner og totalentreprenør Elecnor.

Den teknologi, der anvendes i solparken, består af et tracker-system, der følger solens bevægelse i løbet af dagen og derved optimerer energiproduktionen.

Læs mere

Vores forretning

Elkøbsaftaler (PPA’er)

Er din virksomhed interesseret i at købe strøm? En elkøbsaftale garanterer en konstant og forudsigelig energiforsyning til en fast pris, hvilket giver langsigtet budgettryghed. Det fungerer også som en værdifuld måde for din virksomhed at bidrage til energiomstillingen.

Læs mere
Bygning med lys i vinduerne